Filibabba


Danske design med hjerte og mening

 

Filibabba er et Nordisk designbrand til baby og børn.

Bag navnet gemmer makkerparret Christian Bendtsen og Lasse Rolighed Olesen. De lancerede deres første kollektion i 2015 fra basen hjemme i Aarhus. Siden starten er det gået stærkt og Filibabba er i dag en international succes kendt for sit smukke design og høje kvalitet.

 

Alle produkter fra Filibabba tager udgangspunkt i 2 ting; børns velvære og hensyn til natur og miljø. Derfor er der ufravigelige krav til materialer, såsom at alt bomuld skal være GOTS certificeret. GOTS er en økologisk standard der sikre og overser at alle led i produktionskæden efterlever højeste krav i forhold til miljø og bæredygtighed. 

 

Det er tydeligt at designet udspringer fra danske og nordiske traditioner. Det er gennemtænkt design præget af ro, tidløshed og kvalitet, i både detaljer og valg af materialer. Lige så tydeligt er det at bag designet står mennesker der kender forældrerollen fra egen krop. Lige så smukke og æstetiske produkterne er, lige så praktiske og anvendelige er de. 

 

Allerede i 2016, et år efter opstarten, blev Filibabba, som en af de første danske brands,  del af GOTS (Global Organic Textile Standard). Det viser oprigtigheden i deres CSR. Det er ikke bare tomme ord. Der er handling bag. Det ses også i for eksempel emballagen hvor fokus er genanvendelse og minimering af plast. Således leveres tekstiler i stofposer og der satses på kasser af kvalitetspap således de kan genanvendes til andre formål, eksempelvis opbevaring på børneværelset. 

 

Som Filibabba selv skriver: ” Vi tror på en bæredygtig tankegang, vi udvikler vores produkter i naturlige materialer med henblik på vores børn og vores miljø og vi tager ansvar for hvert design vi sætter navn til”. 

.right { float: right; width: 300px; border: 3px solid #73AD21; padding: 10px; }