Det Hemmelige Rige

Det Hemmelige rige er et fantastisk eventyrunivers med piger i hovedrollen. Serien handler om de 3 veninder Ella, Jasmin og Sofia der finder et magisk skrin. 

Med skrinet kan de rejse til feernes hemmelige rige. Her bliver de venner med alfen Trixi og Kong Munter. Men de møder også den onde dronning Malice der altid har travlt med onde planer. Veninderne hjælper Alferne og Kong Munter med at stoppe den onde dronnings udspekulerede planer.

 

Målgruppen på bøgerne er aldersgruppen 7-10 år, men historierne kan sagtens læses højt af mor eller far hvis du er lidt yngre. Der er 34 bøger i serien og det er en god ide at læse Det Hemmelige Rige 1 – Det Fortryllede Slot som den første. Det giver en god intro og forståelse af serien. Resten af bøgerne i serien kan læses uden hensyn til rækkefølge da de alle er selvstændige historier.